Når arkitektur og funktionalitet byder hinanden op til dans
Det er ikke tit, at der kommer boliger til salg på Herman Triers Plads. Folk bliver boende, og det er faktisk ikke så underligt, for her er jo alt i det centrale smørhul, fem minutters gang fra indre by og med Frederiksbergs naturlige ro, og Nørrebros og Vesterbros pulserende liv lige uden for døren. Det er bare at tage elevatoren ned, eller bruge trapperne, hvis man trænger til lidt motion
Og når man kommer hjem? Ja, så venter der en lejlighed, man ikke har lyst til at forlade igen. Et hjem, hvor funktionelle løsninger, smukke farveforløb og naturlige materialer vækker hjemlige følelser og indbyder til samvær og samtale. Og hvor et dansende lysindfald spiller en aftenmelodi akompagnieret af Radiohuset.
Her, 100 meter fra Søerne, blev der i ’30’erne opført en klassisk og smuk funktionalistisk ejendom, der i dag fremstår veldrevet, vedligeholdt og elsket af sine beboere.
Ejendommen omkranser et stort trekantet grønt gårdrum, der er indrettet efter alle kunstens regler med indbydende legemuligheder, frirum og borde/bænke til en god nabosnak eller en frokost i det fri. Og for de voksne er der cykelkælder og et stort fælles værksted med diverse maskiner og værktøjer. Ejendommen er for nylig toprennoveret med nypudset facade og nyt tag med smukke kobberudhæng over de øverste karnapper – for det blev gjort ordentligt.
Lejligheden i nr. 2 ligger på 3.sal. Motion er som bekendt godt, men med en babylift i den ene hånd og indkøbsposer i den anden er elevatoren en befrielse. Lejligheden er elegant totalrenoveret med ny stor altan, opdateret planløsning, ny el og VVS, og tidsløse kvalitetsmaterialer som terrazzogulv, hånddrejet artmatur og snedkerkøkken, Det er en nænsom og sikker hånd, der har fornet den originale charme og tidens sjæl med tidsvarende løsninger, der imødekommer ethvert moderne behov.
Fra lejligheden på Herman Triers Plads har I kort til alt. I har Søerne til løbeturene eller gåturene. Der er Landbohøjskolens Have og Ørstedsparken, for at nævne et par af de grønne alsidige muligheder. Og lige uden for døren venter en hovedstads bugnende udvalg af spisesteder og små lokale serveringssteder. Velbekomme!
ADRESSE
Herman Triers Plads 2, 3. tv.,
1631 København V
ØKONOMI
Kontantpris | 9.995.000 kr. |
Udbetaling | 500.000 kr. |
Ejerudgift | 8.305 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 127 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1932 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver