Eksklusivt enderækkehus i et eksklusivt kvarter
Frederiksberg er nok den bydel i København, der har allerflest oprindelige villakvarterer, som altid udgør en dejlig rute og et mål for en løbe- eller en gåtur. Sidstnævnte måske med en barnevogn foran sig og et lille pus, der ikke skal vækkes af biler eller andet dyt.
Området omkring Mariendalsvej 27K består af et harmonisk mix mellem ældre og nyt, i forskellige højder, men aldrig overskyggende højt. Og herligt afvekslende, hvor der altid er noget nyt at få øje på, når man ikke har for travlt.
Rækkehusbyggeriet med 9 ejendomme, hvoraf 27K som enderækkehus er det mest eftertragtede, bebos primært af børnefamilier. Ikke uden grund, for der er gode børneinstitutioner til de små og lidt større børn indenfor kun 50 m. Hånd i hånd med et lille barn, der glæder sig til at komme over til sine venner, er så hyggeligt.
Hele byggeriet er trukket væk fra den stille, ensrettede Mariendalsvej, og opført i 2 højloftede plan med rigeligt kvadratmeter på hver etage. Og en planløsning netop tiltænkt og tilpasset familier med badeværelse på hver etage.
Før byggestart valgte sælger at forsyne sit nye hus med lækre detaljer, såsom alle hvidevarer i Miele, vinkøleskab og ekstra meget synligt træværk, som dels ses i gulvene, dels i køkkenet og badeværelsesmøbel med fingertappede samlinger fra Unoform, der går igen i hele huset og udstråler en varm og indbydende atmosfære. Det store indbyggede garderobeskab og skomøbel er i øvrigt også håndsnedkereret.
På linje med stort set hele København udvikler Frederiksberg sig i samme imponerende omfang. Handelsgaden Godthåbsvej var en af de første, der tiltrak gode cafeer og spisesteder samt gode specialbutikker, bagere og dagligvareforretninger. Og udviklingen er fortsat.
Der er bilkælder med privat p-plads, men benytter I ikke bilen i det daglige, er der busser for enden af vejen og metro indenfor 500 m, der sørger for, at I kommer sikkert og godt på arbejde og hjem igen.
ADRESSE
Mariendalsvej 27K,
2000 Frederiksberg
ØKONOMI
Kontantpris | 12.495.000 kr. |
Udbetaling | 625.000 kr. |
Ejerudgift | 6.711 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 132 m2 |
Ejendomstype | Rækkehus |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår | 1900 / 2021 |
Energimærke | A2015 |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver