BILLEDER PLANTEGNING KORT

Har I lyst til at trække jer lidt tilbage?


Der er ikke noget som helst ’stump’ over hverken den smukt slyngede vejstrækning, dens ejendomme, matriklerne eller den omgivende natur. Stumpedyssevej er lang og dejlig, og alt er mildest talt storslået her – i et af landets mest eksklusive områder, hvor hovedparten af ejendommene ligger skjult for blikke og kun tilgås af private adgangsveje. Således også Stumpedyssevej 11, som I ankommer til via jeres egen allé med smukke træer. Glæd jer!


Der ligger hjerte og hjerne bag Stumpehuset og sælgers ønske om at give huset og haven/parken, om ikke en stemme, så nogle ord med på vejen. Som en slags sandhedsvidne om det kvalitetskoncept, der omfavner stedet.


Dette kvalitetskoncept er dikteret af en perfektionist, der, uden at skele til priser og genveje, ombyggede og forbedrede en allerede færdigbygget ejendom. Det skete for at skabe enkelhed og en materiel og arkitektonisk helhed, der gennemsyrer alt: 


Indenfor, hvor ønsket var at bringe den smukke natur ind i huset. Dels ved udstrakt og konsekvent brug af egetræ og store vinduespartier, håndsnedkererede gulv-til-loft egetræsdøre, nye egeplankegulve (med gulvvarme) og i det hele taget snedkersavede løsninger alle vegne. Der er ikke sparet på noget. Tværtimod, for perfektionisme har en pris!


Udenfor, i den store park/have, har naturen sit frirum blandt træer buske og krat, mens det funktionelle har plads i forskellige spredte grupperinger med fx en hyggelig bålplads, en velorganiseret køkkenhave og en stor levende sø med koi-karper, der er beskyttet mod sultne hejrer. Den smukke allé med hegn i granit og teak er udført af Tage Andersen. Ja, ham med blomsterne!


Summa summarum: Med Stumpehuset får I et hus, hvor alt er i allerbedste kvalitet. Alle tekniske installationer – i og udenfor huset – er derfor både nye og i orden, og der er absolut intet, der venter på at blive opdaget og komme frem i dagens lys.

Ejendommen er fra 2015 og har dobbelt garage med varme i gulvet. Den er gennemgribende renoveret og udbygget i 2024. Der er mulighed for at tilbygge yderligere 200 m2.


Udover lækkerier som ølandsfliser i alle 3 badeværelser er madlavningen velsignet af et Gaggenau-køleskab med motoriserede højdejusterbare hylder og et ILVE-komfur. Øvrige hvidevarer er Miele.


Øresundskysten og Hørsholm ligger tæt på med gode skoler og alt i indkøbsmuligheder, og der er overmåde gode restauranter og cafeer i området samt omkring perlerækken af havne. Er der heldige børn i familien, ligger der skoler cykeltæt på. Har I ærinde i København, tager det 20 minutter, uanset om I vælger tog eller bil. Sådan kan landet også ligge.

BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS